RATIONERING UNDER 2. Verdenskrig - Hvad var det ????

Her ser du forskellige rationeringsmærker fra 2. verdenskrig. - Hver borger fik udstedt så og så mange. - Lige fra starten begyndte der en kæmpe sortbørshandel med disse mærker.

Folk der havde med mærkerne at gøre, f. eks. min mor
fandt ud af at kontrollen med de poser som mærkerne blev indsendt i skete ved at veje poserne.

Skulle F.eks. 100 sukkermærker  veje 40 gram så betød det at mærker kunne erstattes med avispapir  i det rigtige forhold.

                                 

                                                                  

Rationeringsmærkerne blev  vist nok udsendt hvert kvartal og jeg kan huske at der i kontrabøgerne-

også skulle afregnes for skyldige mærker.

Kontrabøgerne var sorte bøger hvor alle en kundes indkøb bliv opnoteret, og ved månedens udgang betalte man så.

Når betalingen fandt sted var det kotume at kunderne fik et stort kræmmerhus bolcher.

Min opgave var ret tidligt at lave kræmmerhuse.

der var sne under krigen

Som det ses her havde vi isvintre
under 2 verdenskrig.
Alle som besad fast ejendom skulle vederlagsfrit arbnejde med
snekastning et vist antal timer.

Dem der ikke gad eller kunne måtte leje "Snekastere"   

til dette arbejde.
Det gav arbejde om vinteren til mange. - Fagforening og socialhælp fandets ikke dengang.

MORS alt i en kakkelovn og risbrændekomfur fra dengang.

Under krigen var det småt med brændsel.  - Mor brugte ikke ret tit komfuret i køkkenet.

Derimod brugte hun kakkelovnen i den lille stue.

Hun kogte vand der. og lavede den daglige mad - hvordan ??     Ja Ja opfindsomheden  var stor dengang !!      Ja hvordan pokker ville vi reagere i dag hvis ELEKTRICITETEN PLUDSELIG VAR VÆK .?????????!o HJa hvordaNVorpfindsomheden var stor.HHHHVorj

Vand under krigen !!!

                         Indlagt vand  havde kun meget få.
                                      Derfor måtte man ud at poste.
                   Dette billede er ikke vores post, men en tilsvarende.
                   Vores post skulle "spædes" d.v.s. man skulle gemme
                                 en sjat vand i spanden 
                   og komme det i posten før end man kunne pumpe op.
                       Vi "lånte" altid vand hos Thora og Jesper                       
                                             vores nabo                                                   
                       når vi havde glemt at "gemme" vand.                             

Chresten Jensen var mælkekusk

Han hentede hver morgen mælkejunger ved alle gårdene og kørte dem til Stensbjerg andelsmejeri som lå mod blæsinge. Han havde osse små kurve med, hvor beboerne kunne bestille mejeriprodukter.
Det ikke var normalt dengang at det blev solgt ved kobmanden.- I byerne fandtes ismejerier hvor mælk  ost m.m. kunne købes. 

Chr. Jensen kørte også smørdritler ud til Løve Station. - Det var jo ægte dansk LURPAK SMØR som med tog kom til Esbjerg og med Skib til England. - Det var en dejlig hestevognstur til Stationen - vi var alktid en 2- 3 knægte med, så var Chr. Jensen i rollen som den der dirigerede: "RUL dem nu ordentligt " Sækkevognen på billedet fandtes ikke dengang.